Betina Munk fra Jerup udgav i juni 2019 bogen "Glutenfri livsstil". Hun lever selv glutenfrit og blogger på Kanal Frederikshavn om glutenfri livsstil.
Hun fik i 2017 stillet diagnosen cøliaki, og kort efter fik hendes lille søn også diagnosen.
Flere og flere vælger at leve glutenfrit eller at reducere indtaget af gluten i hverdagen, men for nogle mennesker er dette ikke et valg, de selv har taget. Har du fået stillet diagnosen cøliaki, er du nødt til at leve 100 procent glutenfrit resten af livet for helbreddets skyld.