Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.01.2023 | Af: Michael Frederiksen

FME søger restauratør til toppen af Kattegat Silo

Restaurant Himmelhav på toppen af Kattegat Silo lukker 30. juni 2023. Alle arrangementer og selskaber indtil da gennemføres som planlagt.

 

Frederikshavn Maritime Erhvervspark (FME) har de seneste otte år selv stået for driften af selskabsrestauranten på niende etage i Kattegat Silo, men nu har FME besluttet igen at udleje lokalerne til en restauratør.

- I bund og grund handler det om, at FME ønsker at bruge alle kræfter på vores kerneforretning, hvilket er udlejning af erhvervslokaler. Det er her, vi har vores spidskompetencer. Det lækre køkken og skønne restaurationslokale på niende sal med den fantastiske panoramaudsigt over havn, by og vand ønsker vi at leje ud til en dygtig restauratør, siger direktør Martin Pedersen, FME.

Modellen med udlejning af lokalerne til en restauratør var også den, som Kattegat Silo brugte de første otte år, hvor Frank Størup og Tonny Kristensen drev henholdsvis Frank’s og Snerlen fra lokalerne på toppen af siloen.

- Vi tror på, der er en frisk restauratør, som kan se mulighederne. Vi tør i hvert fald godt love, at både køkken, udsigt og restaurationslokale er helt i top, og vedkommende skal jo også sørge for at lave frokost til de lejere i siloen, som ønsker en frokostordning. Det drejer sig i øjeblikket om cirka 60 personer, udtaler Martin Pedersen.

Han understreger, at Himmelhav overholder alle indgåede aftaler frem til lukningen inden sommerferien. Gavekort til eksempelvis "Onsdag på Toppen" skal naturligvis bruges inden 30. juni. 

Tre medarbejdere er sagt op i forbindelse med beslutningen.

- Det gør ondt, for der er tale om tre dygtige og dedikerede medarbejdere, siger Martin Pedersen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close