Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.06.2023 | Af: Michael Frederiksen

15- og 18-årig anholdt - sigtes for flere indbrud

En kun 15-årig dreng og 18-årig kvinde blev onsdag ved middagstid anholdt på den enes bopæl i Frederikshavn. De sigtes for flere indbrud og tyverier i nat samt de tidligere morgentimer.

 

Politiet ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt de to unge er kendte af politiet i forvejen, ligesom de heller ikke vil kommentere, om de er i familie med hinanden.

De blev anholdt ved 12-tiden på den enes bopæl i Frederikshavn. De sigtes for en række af indbrud i det samme område i Frederikshavn.

Der har været indbrud i et hus på Ingeborgvej, hvor der blandt andet er stjålet bil- og husnøgler. Fra et hus på Agnethevej lykkedes det at slippe af sted med smykker og penge.

Derudover har der været forsøg på indbrud i to huse på henholdsvis Enighedsvej og Solbakkevej.

På Finnsvej lykkedes det at bryde ind i en bil, hvor der blev stjålet en SmartDongle. Der har desuden været indbrud i en bil på Elmevej, men her er der tilsyneladende ikke stålet noget.

Den 15-årige dreng og 18-årige kvinde sigtes for alle forhold, der skete i nat og frem til ved 6-tiden i morges. De bliver løsladt efter endt afhøring.

Politiet har ikke på nuværende tidspunkt flere oplysninger i sagen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close