Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.06.2023 | Af: Michael Frederiksen

Årets Guld Harald 2023 går til Joakim Mæhle

Alle er velkomne til overrækkelsen mandag 10. juli foran Arena Nord.
Det har længe været komiteens ønske, at årets Guld Harald skulle tildeles Joakim Mæhle fra Østervrå. Nu er det lykkedes at få hans feriekalender til at gå op med, at han kan være tilstede ved kåringen mandag 10. juli ved Arena Nord i Frederikshavn.

 

Det er femte gang, at Spar Nord Fonden, Familien Nielsen og Arena Nord kårer Årets Guld Harald. 26-årige Joakim Mæhle er født og opvokset i Østervrå, men skiftede hurtigt til AaB, hvor hans seniorkarriere begyndte i 2016.

Efter starten på sin professionelle karriere i Genk i Belgien skrev han i 2021 kontrakt med Serie A-klubben Atalanta, hvor han stadig er på kontrakt.

Joakim Mæhle blev for alvor kendt, da han kom på landsholdet i en meget stærk periode for landsholdet, som kulminerede ved EM i Danmark i 2020, hvor Mæhle blev nationalhelt.

- Vi glæder os til fejringen af Joakim Mæhle mandag 10. juli. Fejringen begynder kl. 18.00, hvor der vil være taler, prisoverrækkelse og musik på Harald Nielsens Plads foran Arena Nord.

Til alle, som kommer forbi, vil der være gratis pølse og øl/vand.

Med prisen følger 25.000 kroner fra Spar Nord Fonden og en statuette af Guld Harald til en værdi af 25.000 kroner skænket af Rudi og Harald Nielsen Holding.

Tidligere har David Nielsen, Peter Møller, Søren Frederiksen og Fortuna Hjørring modtaget Årets Guld Harald.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close