Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.06.2023 | Af: Kanal Frederikshavn

Bangsbo Freja ansætter Mogens Krogh som træner

Med 353 superligakampe for Brøndby, 10 A-landskampe, med til at vinde EM for Danmark i 1992, med til EM i 1996 og VM i 1998 er det ikke hvem som helst, som Bangsbo Freja har lavet aftale med for det kommende sæson.

 

Mogens Krogh starter 1. august som målmandstræner for de talentfulde målmænd, der i denne sæson har spillet U17 og som efter ferien skal op i U19.

Mogens Krogh vil indgå som målmandstræner i det kommende U19- trænerteam samt være med til kampene.

- Jeg har set målmændene hos Bangsbo Freja U17, og de er talentfulde. De har helt sikkert været igennem en god udvikling. Jeg vil gå 100 procent ind i dette job, og det forventer jeg selvfølgelig også, at de gør, så vil jeg sørge for, at de fortsætter en god udvikling. Jeg glæder mig rigtig meget til denne udfordring og blive en del af holdet/klubben, udtaler den tidligere landsholdsmålmand Mogens Krogh.

Kim Jensen fra Bangsbo Frejas bestyrelse er meget stolt på klubbens vegne.

- Vi er stolte og beæret over, at vi i Bangsbo Freja kan tiltrække en kapacitet som Mogens Krogh. Det vidner selvfølgelig også om, at vi har målmænd i denne årgang., som kan mere end det sædvanlige. Vi håber på denne måde at kunne være med til at udvikle dem endnu mere, siger Kim Jensen.

Bangsbo Freja U17 Liga 1 har sidste kamp på lørdag. Denne kamp spilles på hjemmebane kl. 13.00. På grund af de ekstremt tørre baner spilles denne kamp på Bangsbo Frejas kunstgræsbane.

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV2 Nord

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close