- Vi brød karantænen på 14. dagen for at holde non-firmation for den kære Emily, som ligesom så mange andre skulle have været konfirmeret.

Da hele det her hjemmekarantæne begyndte i midten af marts, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, hvordan jeg skulle håndtere det.

Både Sofus' far, der nu bor i Sæby med sin familie, og jeg selv, er blandt de udsatte. Sofus har ligesom jeg cøliaki, og han har haft en knude i tarmen, så jeg er også nervøs for hans helbred i forhold til corona. Ja, for at være helt ærlig er jeg p.t. lidt angst.

Min mand Steffen, der har Emily på 13 år, også i en 7/7-ordning med sin x, ja, de er måske ikke helt så corona-bekymrede som jeg.

Emily har indtil for et par uger siden været hos sin mor i Frederikshavn, men da hun ville herud til os, var vi nødt til at dele huset i to og starte en ny karantæne for Emily og hendes far, min mand Steffen.

Emily har nemlig været social, og fordi jeg er bekymret for ringene i vandet, ja, så ville jeg hellere være på den sikre side...

Vi er heldigvis så heldige, at vores hus har to badeværelser i hver sin ende af huset, så vi kunne nemt handle, hvad vi behøvede online, til en lille køkkenstation i den ene afdeling, og derved kunne vi dele huset i to.

Således var jeg separeret fra min mand i to uger...

Det spøjse med hensyn til vores nye fremtid med fokus på håndvask og forholdsregler, det var faktisk noget, jeg blev kaldt til samtale for i Sofus' gamle børnehave for to år siden.

De mente, at Sofus var bakterieforskrækket, da han hjemmefra - både af mor og far - var skolet til det, som vi faktisk nu mere eller mindre har fokus på både nu og fremover. For os har det altid været ganske almindelig hensyntagen at blive hjemme, såfremt man er syg, at huske at vaske hænder ofte og ikke have unødig nærkontakt og da slet ikke i influenzasæsonen. Ikke forstået på den måde, at vi ikke er nærværende og kærlige, men vi har igennem en årrække selv været udsatte, og derfor er denne nye virkelighed ikke så fjern for os.

Jeg har personligt aldrig brudt mig om offentlige dørhåndtag, mange mennesker samlet på et sted eller bakteriebomber (nu virus).

Efter de to ugers hjemmekarantæne fandt vi faktisk ud af, at det var meget rart som sammenbragt familie at bo sammen, hver for sig. Aftensmaden spiste vi udenfor hver aften - med god afstand, nærmest lidt royalt.

Men det der med flere individer, to voksne med hvert sit barn og generelt bare forskellige rytmer og behov. Ja, det er faktisk rart  ikke at skulle andet end bare at være forældre for sit ene barn og så ikke tage hensyn til de andre i husstanden. Vi er enige og forbliver opdelt. Sammen hver for sig, nu og for altid.

Vi brød karantænen på 14. dagen for at holde non-firmation for den kære Emily, som ligesom så mange andre skulle have været konfirmeret.

Hun var rigtig glad for, at vi holdt de upassende taler, gav hende de upassende gaver og lavede de upassende selskabslege i privaten.

Vi havde en fest med glutenfri mad og kage, og det er vigtigt at huske på, at selvom fremtiden måske ser anderledes ud, ja, så må vi få det bedste ud af det.

Jeg ønsker jer alle et godt helbred og håber, at vi sammen kommer helskindet igennem denne corona-tid.

____

Betina Munk fra Jerup blogger på Kanal Frederikshavn. Hun udgav sidste år bogen GLUTENFRI LIVSSTIL og udgiver snart endnu en bog. Hun har cøliaki og lever en glutenfri tilværelse.