Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.06.2023 | Af: Kanal Frederikshavn

Borgmesteren hoppede i kanen med julemanden

Borgmester Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune, tøvede ikke, da den lokale julemand inviterede hende en tur i kanen. Årsagen er simpel: Der er i dag et halvt år til jul.

 

Det er nok de færreste, der tænker over, at datoen i dag 24. juni, betyder, at der nu er seks måneder til jul, men netop halvårsdagen for julen bliver traditionen tro markeret i Frederikshavn, skriver TV2 Nord.

For her betyder 24. juni nemlig arrangementet Jul i Juni i hele byen.

Hele 50 julemænd, nissemødre og nisser fra Danmark, Norge og Sverige er samlet, og lørdag var der juleparade i gågaden. Og det var så her, at byens borgmester førte an i kanen i selskab med julemanden Santa Julle.

- Det kan godt virke lidt anderledes at stå her med nissehue på i 25 graders varme, og der er da nok også nogle voksne, der vil sige, at det er for plat, men personligt synes jeg, det er sjovt, fordi jeg kan se, der er juleglæde i øjnene på børnene, siger handelschef Dan Kobberup, handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK, til TV2 Nord.

Det er femte gang, der er Jul i Juni i Frederikshavn, og det er foreningen Danske Julemænd, Nissemødre og Nisser, der er primus motor på arrangementet.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close