25.06.2023 | Af: Kanal Frederikshavn
Byrådsmedlem ønsker sin sygeorlov forlænget
112652
112652
Irene Hjortshøj har haft sygeorlov siden 18. maj 2022.
|
Irene Hjortshøj (A) har meddelt, at hun endnu ikke kan genoptage sit arbejde i byrådet på grund af sygdom, og hun søger derfor om forlængelse af sygeorloven, uden vederlag, i yderligere fire måneder.
Irene Hjortshøj fik senest forlænget sin orlov fra byrådet 1. februar 2023 til 3. juli 2023. Hun har haft sygeorlov siden 18. maj 2022.
Når et byrådsmedlem er forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst en måneds varighed på grund af sin helbredstilstand, indkalder formanden stedfortræderen til det førstkommende møde i byrådet.
Når medlemmet på ny kan varetage sine kommunale hverv, udtræder stedfortræderen af byrådet.
Det medlem, der indtræder, er 1. stedfortræder på pågældende kandidatliste. Karl Falden, Sæby, er 1. stedfortræder på Socialdemokratiets kandidatliste. Karl Falden har været indkaldt som stedfortræder fra 18. maj 2022.
Socialdemokratiet meddeler på byrådsmødet på onsdag, hvem der indtræder i Irene Hjortshøjs plads i Teknisk Udvalg og i Social- og Sundhedsudvalget.
Irene Hjortshøj er også medlem af Børn- og Ungeudvalget med personlig stedfortræder John Lamp Henriksen (C). I Irene Hjortshøj orlovsperiode skal der udpeges en personlig stedfortræder for John Lamp Henriksen til Børn- og Ungeudvalget, som tager sig af anbringelser af børn og unge.