Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.06.2023 | Af: Michael Frederiksen

DS3 Cup: Milan Rytters første sejr kom i Norge

- Det var vildt fedt, smiler Milan Rytter.
Smilene var store, da Milan Rytter fra Sæby tog sin første sejr i DS3 Cup ved weekendens løb på Rudskogen i Norge.

 

Forberedelserne i simulatoren var ikke spild af tid. Det var tydeligt allerede efter træningerne på banen, hvor sæbynitten havde masser af fart i sin DS3-racer. Farten var også til at mærke i tidtagningen, hvor Milan Rytter satte hurtigste tid med et halvt sekunds forspring ned til bedste konkurrent.

Dermed startede han weekendens første løb i front af feltet. En dårlig start betød imidlertid, at Milan Rytter var nede på tredjepladsen i første sving, og en stor del af løbet blev brugt på at forsvare sig mod angreb bagfra, mens de to forankørende stak af. Undervejs nåede Milan Rytter trods alt at sætte hurtigste omgangstid, men det var blot et plaster på såret i forhold til den mistede førsteplads.

Der blev til gengæld taget revanche i søndagens løb, hvor Milan Rytter fra fjerdepladsen lavede en drømmestart og kørte gennem første sving som nummer to. Herfra var han hurtigt i front af feltet og kørte et komfortabelt forspring ud. Føringen holdt hele vejen til målstregen, hvor han og Touringcar Academy-teamet kunne fejre deres første fælles sejr.

Undervejs i løbet kunne Milan Rytter også noteres for ny banerekord på banen, så det var svært at få armene ned efter sådan en formiddag:

- Det var vildt fedt. Efter min debut og uheldet på Padborg Park, hvor vi har kæmpet for at få bilen gjort klar til denne weekend, er det ubeskriveligt at have fået min første sejr med hjem. Jeg er så taknemmelig for den indsats, som både teamet og alle omkring mig har leveret, siger Milan Rytter, som allerede skal i aktion igen i den kommende weekend, når tredje afdeling køres på Ring Djursland.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close