Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
19.06.2023 | Af: Michael Frederiksen

Ekstra nedrykker: FfI må direkte ned i serie 1

Mikas Seerup og FfI rykker direkte ned i serie 1. Foto: Morten Severinsen
FfI Fodbold rykker til klubbens store overraskelse direkte ned i serie 1. I aftes lød meldingen fra DBU Jylland, at FfI skulle spille kvalifikationskamp på lørdag mod Aalborg KFUM eller Løgstør om en plads i JS2 i efteråret, men her til morgen var der pludselig andre boller på suppen.

 

- DBU Jylland har fortalt os, at på grund af nedrykningsscenariet i Danmarksserien bliver der en ekstra nedrykningsplads i Jyllandsserien 2, oplyser FfI Fodbold.

Og her trækker FfI det korteste strå af de tre 6'ere i JS2-puljerne, da FfI har færrest point.

Det betyder, at FfI sendes direkte ned i serie 1, mens den kvalifikationsplads, som FfI troede, de havde i aftes, nu tilhører Farsø/Ullits. Holdet fra Himmerland udlignede i går til 1-1 ude mod FfI i det femte tillægsminut og forventede, at det gav dem endnu en sæson i JS2, men nu skal Farsø/Ullits ud i en nervepirrende kamp på lørdag mod vinderen af opgøret mellem Aalborg KFUM og Løgstør.

Straks efter kampen i går på DRINX Arena i Frederikshavn fremgik det af DBU Jyllands hjemmeside, at FfI skulle spille kvalifikationskamp, men mandag formiddag blev programmet ændret.

FfI var senest af finde i serie 1 i 2018, hvor holdet i efteråret rykkede op i JS2. Kun én spiller er tilbage på holdet fra dengang, og det er Mikkel Tolstrup.

FfI's nedrykning indebærer, at efterårssæsonen byder på spændende lokalopgør mellem FfI og IF Skjold Sæby.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Morten Severinsen

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close