Men det er ikke tilfældet, at Danmark kan tvinges til at deltage i noget, pointerer hun.

- Der er rigtig vigtigt at sige, at der er vetoret på forsvarsområdet i EU. Det gør, at Danmark altid kan sige nej, hvis der er noget, vi ikke ønsker at deltage i.

Er det også det, du har sagt til folk for at overbevise dem?

- Ja. Der er også mange, der spørger: "Hvad betyder det egentlig?", og den her afstemning betyder konkret, at hvis vi i EU bliver enige om at gå ind i Bosnien, hvor der potentielt kan komme en ny konflikt, så kan Danmark i dag ikke være med. Hvis vi afskaffer forbeholdet, kan vi beslutte, om vi vil være med, men det er altid en beslutning, der skal træffes i Folketinget.

Men det er ikke det eneste spørgsmål, Mette Frederiksen møder fra borgerne. Hun møder også en del, der er bekymret over verdenssituationen, hvorfor hun mener, at et "ja" er det rigtige.

- Det andet, jeg hører i dag, er en fornemmelse, jeg til fulde deler. At verden er blevet mere urolig. Der er flere konflikter og en krig i Ukraine. Der er der egentlig mange i Frederikshavn, der har det som mig. Nemlig at Danmark er for lille et land til at være alene.

Selvom forsvarsforbeholdet ikke konkret handler om krigen i Ukraine, er det blandt andet den, som ja-partierne bruger, når de argumenter for et "ja". Mette Frederiksen forestiller sig dog alligevel, at afstemningen vil have betydning for Ukraine og landets fremtid.

- Der er meget, der ikke handler om Ukraine. Jeg tror, der er noget, der kommer til at handle om Ukraine. Når der forhåbentligt en dag er fred, kan jeg godt se for mig, at det internationale verdenssamfund skal blive ved med at spille en rolle i Ukraine for at sikre, at freden bliver der. Det kunne jeg godt forestille mig blive en EU-indsats, siger hun og tilføjer:

- Hvis det er tilfældet, kan Danmark ikke være med, som det ser ud nu.

Da det blev besluttet, at der skulle være folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, blev det også besluttet, at Danmark fremover skal bruge to procent af BNP på forsvaret. Derfor er det oplagt at tro, at det kommer til at få betydning for Frederikshavn Flådestation. Det er dog ikke besluttet endnu, understreger Mette Frederiksen.

- Det vides ikke endnu. Vi skal først i gang med at forhandle et forsvarsforlig, men det kommer til at få betydning for flåden, hæren og for den indsats, vi har i flyvevåbnet, for når vi vælger at bruge flere penge på forsvar, så vil det selvfølgelig have en betydning for det samlede forsvar, men det er ikke besluttet, hvor pengene konkret skal bruges.

Borgmester vil også af med forsvarsforbeholdet
Ud over statsminister Mette Frederiksen var også borgmester Birgit S. Hansen mødt op for at føre ja-kampagne, og hun er godt tilfreds med lørdagens arrangement i gågaden, der både bød på billeder med statsministeren, men også på snak om EU og forsvarsforbehold.

- Først og fremmest var der rigtig mange, der vil hilse på statsministeren. Børn, unge og gamle. Jeg er jo glad for de mange, der siger: "Du gør det godt". Kritikerne møder jo ikke op på den måde. Og så den anden ting er dem, der ville tale EU og forsvarsforbehold, fordi de blandt andet var i tvivl. Så her de sidste uger har partierne et kæmpe ansvar for at gå ud og argumentere, siger Birgit S. Hansen til Kanal Frederikshavn.

Hun er ikke en af dem, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes.

- Jeg vil gerne sige, hvad jeg stemmer. Jeg stemmer "ja" til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Jeg bakker fuldt og helt op om den linje. Med den sikkerhedspolitiske situation har vi brug for nogle venner, og det er også EU.