Min far var alkoholiker, rigtig grim i mundtøjet og bitter det meste af tiden. Jeg husker ham desværre mest sådan. Det var især utrygt og ubehageligt, når mine forældre indbyrdes udvekslede verbale modbydeligheder til og om hinanden. Min mor var altid ubehagelig, mens hun var smilende og høflig på samme tid, hvilket er noget jeg den dag i dag slet ikke kan rumme fra andre mennesker.

Hun var det perfekte glansbillede, ihvertfald udadtil, en omsorgsfuld og vellidt dagplejemor, men bag lukkede døre var virkeligheden en helt anden. Jeg har set voldsomme håndteringer af uskyldige småbørn, som jeg først virkelig huskede og forstod som voksen, da jeg så hende med min egen lille babydreng. Hendes egne behov kom altid i første række og på én eller anden måde fik hun altid snydt sig til folks anerkendelse, hjælp og sympati.

Hun kendte mine svage punkter og udnyttede dem langt op i mit voksne liv, hvor jeg kun kunne sige fra ved at afskære kontakten til hende. Hun blev lukket ind i mit liv igen og igen, fordi jeg altid har søgt og savnet kærlig moderlig omsorg, og hun fandt altid nye måder, hvorpå hun kunne snige sig tilbage i mit liv.

Festen stoppede for mit vedkommende, efter min far til sidst fik drukket sig ihjel, og der viste hun virkelig sit sande jeg. I en periode inden han døde, fik hendes købetrangs lidelse (shopaholic) virkelig ben at gå på, og hun brugte størstedelen af den forsikringssum, som hun ville få udbetalt efter min fars død, inden han var gået bort.

Hun ville nemlig nødig, at banken skulle få fat i pengene til at afvikle den gæld, som de havde overtaget for alle de forbrugslån, som hun havde taget igennem en periode, hvor hun formåede at shoppe en god million væk. Jeg fik øjnene op for hendes last, da jeg boede og arbejdede udenlands, og der var optaget forbrugslån i mit navn, som ikke blev afdraget på.

Da jeg blev mor i 2014, havde jeg ikke haft kontakt til mine forældre i to år, og da min søn var en måned gammel, kontaktede min mor mig ad omveje, da min far lå for døden.

Jeg åbnede døren på klem for sidste gang, har jeg nu lovet mig selv og på en måde er jeg både glad for gensynet, samtidig med at jeg inderligt fortryder dette sidste hjerteskærende gensyn. For denne gang var det ikke kun mig, men også min lille søn, hun afviste...

Min søns far og jeg var vidne til noget ubehageligt, som hjemsøger mig den dag i dag, og det bragte mange ubehagelige minder frem.

Nogle gange tænker jeg, at det måske er meget godt, at vi mennesker har en forsvarsmekanisme, som gør, at vi glemmer alt det slemme og pakker det langt væk for hverken mindet eller tanken, at det også er sket for andre, hjælper mig.

Fortid er fortid, og det er, hvad det er, så i stedet for at have ondt af mig selv, så er er jeg bare glad for og stolt over, det er fantastisk, hvad jeg har opnået ved at tage ansvar for mit eget liv.

Det vil altid være mig en gåde at en forældre kan forsømme sit barn, men på en eller anden forskruet måde kan jeg måske takke mine forældre for den, jeg er blevet idag.

For gennem min rejse igennem livet har jeg altid haft en klar idé om, hvad jeg IKKE kunne lide eller hvem jeg IKKE ville være.

Sagen er den, at jeg nu, som en voksen kvinde, ikke kunne være mere glad for min familie. Med familie mener jeg ikke mine biologiske forældre, men min selvvalgte familie. Jeg er omgivet af dejlige mennesker, og det er virkelig kvalitet fremfor kvantitet. Min familie er fantastisk. Derfor er jeg et levende eksempel på, at man ER sin egen lykkes smed. Det er sjovt det der med perspektiv, for ofte, når man har det hårdt, så hjælper det at se det hele fra en anden vinkel.

Jeg glæder mig til snart at gense en anden del af, hvad jeg betragter som min "familie", nemlig min meget store glutenfrie familie. Det er for mig noget helt specielt at få lov til at være en del af noget så simpelt, så stort, så vigtigt. Alle er velkommen hos mig.

Efteråret byder på corona-venlige online-kurser og eventuelt foredrag med afstand, masker, hensyn og samfundssind selvfølgelig.

Husk altid at holde hovedet højt her i livet, ellers går du glip af alt det gode, og selv om der ikke findes det perfekte menneske, så findes der mennesker, der er perfekte for hinanden.