Se flere fotos under artiklen.

Kl. 8.00 mødtes medarbejdere med de mange frivillige til morgenkaffe og rundstykker. Leder Karen Geisler bød velkommen med håbet om en fantastisk dag.

- Vi gennemgik dagens program, så vi kunne få alle vores beboere trygt igennem. Uden vores altid hjælpsomme frivillige, der trofast støtter op om vores aktiviteter, er det umuligt at afvikle sådan et arrangement, siger Kaj Pedersen.

Som noget nyt i år cirkulerede aktiviteterne rundt i de seks huse i håb om, at flest muligt beboere ville/kunne deltage.

Aktiviteterne i år var ringspil, ærteposekast og bægre, der skulle stables og væltes. Alle aktiviteter kunne udføres enten stående eller siddende, så alle kunne deltage, uanset om man er kørestolsbruger eller ej. Det var et stort hit.

Der var liv og glade dage i de enkelte huse, hvor de pårørende var mødt talstærkt op - til stor glæde for deres kære.

Da aktiviteterne efter cirka halvanden time var færdige, blev der talt point. Her stod det klart, at Hus 1 løb med dette års pokal.

Mens aktiviteterne stod på i husene, var der gang i opsætning af havemøbler på plænen, hvor der var et tre-mands orkester til at spille.

- Der blev ved med at mangle stoleplads, hvilket vi med stor fornøjelse nød, for det var tegn på stor tilslutning til vores sociale samvær, fortæller Kaj Pedersen.

Der var stort kaffe/kage bord, hvor man bare kunne tage for sig, og nyde ved de mange borde der var opstillet, pølsevognen kom også og bakkede til, ligeledes med kolde drikkevare, så menuen til alle frivillige, pårørende, personale samt beboer var stemningen fra en ægte pølsevogne, hvilket alle nød.

Da musikerne skulle holde pause, var der et festligt indslag fra Hanne, som til daglig træner beboerne i Søparken. Leder Karen Geisler var frisk på at hjælpe Hanne samt to frivillige med at give den gas på scenen. Udklædt i Hawaii-stemning gjorde de alt for at få de festglade fremmødte med til fællessang og gymnastik.

Humøret var højt, og solen skinnede fra en skyfri himmel, så mange glemte tiden, og middagsluren blev pludselig ikke så vigtig.