Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.06.2023 | Af: Michael Frederiksen

Sankt Hans-bålets skæbne bliver afgjort på mandag

Det bliver med stor sandsynlighed en Sankt Hans-aften uden bål i Frederikshavn Kommune, men afgørelsen træffes tidligst på mandag 19. juni.

 

Her holder de 29 danske beredskaber et chefmøde, og herefter er det op til de enkelte beredskaber at træffe en afgørelse. I første omgang opfordrer Nordjyllands Beredskab til at droppe Sankt Hans-bålet.

- Der er ingen tvivl om, at Sankt Hans-bålet er i farezonen, men derfor kan vi stadig synge Midsommervisen og nyde en kold øl, siger René Bech, som er brandstationsleder i Frederikshavn.

Nordjyllands Beredskab følger hele tiden udviklingen, når det gælder den tørke, som har ramt hele landet.

- Og vi kan konstatere, at vi statistisk ikke oplever en stigning i antallet af naturbrande, siger René Bech.

Nordjyllands Beredskab fraråder dog al åben ild i form af bål, grill, henkastning af cigaretskod og brugen af ukrudtsbrænder i naturen.

Det er et råd, som blandt andet Frederikshavn Golfklub har taget til sig. Der er fra i går indført rygeforbud på golfbanen i Frederikshavn. Der er lavet rygezoner på fire huller, hvor der står spande ved teestedet.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close