Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.06.2023 | Af: Kanal Frederikshavn

Tobias blev Årets Student - har været 'et fyrtårn'

I forbindelse med dimissionen fik tre elever tildelt et legat.
Torsdag aften var afgangseleverne til den såkaldte Farvelfest i festsalen på Frederikshavn Gymnasium med spisning, taler, sange og lærerrevy.


 

Traditionen tro var eleverne fredag eftermiddag så tilbage i festsalen, og denne gang også med deltagelse af familien.

200 elever fra STX, HF og Maritim Student dimitterede og afsluttede dermed deres uddannelse. De er nu klar til næste skridt på uddannelsesvejen.

Til en dimission på Frederikshavn Gymnasium hører både taler, fællessange og underholdning, som i år bestod af en kor-hilsen fra 2.M samt visning af gymnasiets 75-års jubilæumsfilm.

Elevtalen blev holdt af Celina Freund Rasmussen og Cecilie Badstue Ringgaard Sørensen, mens formand Thomas Leander talte på bestyrelsens vegne.

Rektor Thomas Svane kom i sin dimissionstale til studenterne ind på forholdet mellem det menneskelige og teknologien. Det betød blandt andet, at en lille del af talen var skrevet af ChatGPT, men samtidig blev der talt for nødvendigheden af at være bevidst om den almene dannelse som afgørende for det autentiske liv.

Legatmodtagere
I forbindelse med dimissionen fik tre elever tildelt et legat. Legatet til årets naturvidenskabelige student blev tildelt Ida Marie Rebild Kjemtrup, mens Louise Hammershøj blev tildelt legatet for årets kreative og kunstneriske student. Begge elever har færdiggjort en STX.

Årets student blev Tobias Thusgaard Pedersen, der har gået på HF. Både fagligt og socialt har Tobias været "et fyrtårn", ligesom det blev fremhævet, at han igennem hele uddannelsen har haft overskud til altid at være der for kammeraterne.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close